Kiropraktisk behandling
Kiropraktisk behandling består af flere modaliteter herunder bl.a. manipulation, mobilisering, traktion, bløddelsbehandling og shockwave. Inden behandling påbegyndes optages en sygehistorie og en grundig undersøgelse. Formålet med manipulationsbehandlingen er at øge bevægelighed og funktion af et givent led og reducere smerte.
Ved manipulationsbehandlingen fører behandleren et led et lille stykke længere, end patienten er i stand til ved egen kraft (i en specifik retning). Bevægelsen er generelt lille, hurtig, og særdeles specifik. Herved opstår oftest et hørbart “klik”. Klikket er i sig selv ufarligt, og ikke – som man førhen troede – et udtryk for, at knoglerne “skurrer” mod hinanden. Klikket skyldes, at der kortvarigt opstår et vacuum i ledhulen (mellem ledfladerne i ledkapslen) – hvorved der dannes små luftbobler (gasarter).
Manipulationsbehandling er oftest en smertefri oplevelse.
Deruover består behandlingen også af information og rådgivning samt øvelser og genoptræning.
Kilde: kiropraktorguide.dk