Kiropraktik

Offentlig sygesikring

Der er offentligt tilskud til kiropraktorbehandling. Det kræver ikke henvisning fra en læge og trækkes automatisk fra din regning i klinikken.

Det offentlige tilskud til kiropraktik er i gennemsnit på 18-20% af det, behandlingen koster. Tilskuddet administreres af regionerne, men dets størrelse er fastsat af Sundhedsministeren ifølge Sundhedsloven.

Prisen for kiropraktorbehandling er fastsat i Landsoverenskomsten om kiropraktik, som er indgået mellem Danske regioner og Dansk Kiropraktorforening.

Læs mere om tilskud og faste priser på Dansk Kiropraktor Forening

Fysioterapi

Vores fysioterapeut har ikke ydernummer og dermed ikke overenskomst med den offentlige sygesikring. Dette medfører at du hos os ikke kan modtage offentligt sygesikringstilskud til fysioterapeutisk behandling.

Vær særligt opmærksom på dette i forhold til din sundhedsforsikring – størstedelen dækker fuldt honorar men hos enkelte forsikringer kan der forekomme en egenbetaling. Din sundhedsforsikring kan rådgive dig herom.

Det kræver ikke lægehenvisning at komme til fysioterapi i klinikken. Dog kan enkelte sundhedsforsikringer stille krav herom.

Priser

Første behandling: 450 kr.
Opfølgende behandling: 340 kr.

Massage

Priser

30 minutter 330 kr.
60 minutter 450 kr.
Kranio-sakral Terapi - 60 minutter 450 kr.

Sygeforsikringen Danmark

Sygeforsikring Danmark Giver tilskud til både fysioterapi og kiropraktik.

Helbredstillæg

Helbredstillæg er et særligt tilskud til folkepensionister og førtidspensionister tilkendt pension efter reglerne fra før 2003 med begrænsede indtægter ved siden af pensionen og med begrænset formue.

Vi afregner direkte med de kommuner, som tillader dette.

Læs mere her

Har du sundhedsforsikring?

Vi har aftaler med de fleste udbydere af sundhedsforsikring.

Størstedelen af sundhedsforsikringer dækker udgifterne til kiropraktisk og fysioterapeutisk behandling. Enkelte sundhedsforsikringer dækker også massage.

Hvis du har tegnet en privat helbredsforsikring, er dækket gennem din arbejdsplads eller via din pensionsordning, så oplys det venligst, når du booker din behandling.

Sundhedsforsikringerne ønsker sagen anmeldt hos dem senest samme dag som første behandling.

Se vores samarbejdspartner