Er du stagneret eller mangler du udfordring i dit træningsprogram? - Så læs med her, hvor vores fysioterapeut Lasse viser hvordan du nemt kan øge sværhedsgraden af dine hjemmeøvelser.   

Fysioterapeut Lasse giver her 3 eksempler på hvordan du kan øge sværhedsgraden af dit træningsprogram  

1. MÆNGDEN AF TRÆNING
Kan justeres ved enten at tilføje flere træningsdage, lave flere gentagelser eller sæt. 

2. UNDERSTØTTELSESFLADE
Understøttelsesfladen er den kontakt du har med træningsmåtte/gulv og eventuelle træningsredskaber eller støttepunkt under en given øvelse. 
Jo mindre kontakt mellem krop og underlag jo større krav stiller det til balancen, og dermed evnen til at kunne stabilisere kroppen under øvelsen. 
Eksperimenter med din understøttelsesflade for at opnå en progression i øvelsen – eksempelvis kryds hænder foran kroppen under bækkenløft, udfordrer din balance og fjern evt støttepunkter eller tilføj ustabilt underlag (træningsbold eller vippebræt) 

3. LOAD/BELASTNING
Load er den modstand du har i den pågældende øvelse. Ved hjemmeøvelser er load typisk kropsvægt eller elastik. 
Du vil kunne øge load ved at stramme elastikken for større modstand eller tilføje vægt i form af håndvægte, taske med bøger – kun fantasien sætter grænser her! 

HUSK ikke at ændre på alle parametre på én gang. Øvelsen SKAL altid kunne udføres med kvalitet fremfor kvantitet. 

Er du i tvivl om din progression eller har brug for sparring til din træning står Lasse klar til at hjælpe dig 
 

Skrevet af fysioterapeut Lasse Thomsen