Hvad er shockwave behandling?

Shockwavebehandling, også kendt som chokbølgebehandling, er en effektiv metode til at behandle kroniske skader og smerter.

Shockwave behandling går ud på at man ved hjælp af en maskine, kan udsende trykbølger på det ønskede område, som påvirker vævet.

Trykbølgerne trænger ind i det smertefulde muskel- og senevæv, og har en løsende effekt. Trykbølgerne hjælper med at genoprette vævet til et niveau, der minder om den akutte fase, hvor man kan fremme helingsprocessen.

Hvad kan man behandle med Shockwave?

  • Hælspore: En smertefuld tilstand under hælen
  • Akillessenebetændelse: Inflammation i eller ved akillessenen
  • Løber- og springerknæ: Overbelastningsskade i knæet
  • Tennisalbue, golfalbue, mussearm: Problemer i albue og underarm
  • Skulder: Skuldersmerter og indeklemningssyndrom (impingement)
  • Fasciitis plantaris: Inflammation i svangsenen.

Shockwave er en behandlingsmetode, hvor man ved hjælp af disse trykbølger kan få arvæv og skadet væv til at gå i gang med at hele sig selv og genopbygge det skadede væv. Trykbølgerne sætter gang i blodcirkulationen og det øger stofskiftet, som gør at kroppen bedre har mulighed for at hele vævet hurtigere og mere effektivt. Nogle skal have flere behandlinger, for at opnå det ønskede resultat.

Er der bivirkninger ved behandlingen?

Der er ikke længerevarende bivirkninger ved shockwave behandlingen. For nogle kan det under behandlingen gøre en smule ondt, men behandlingen varer kort. Nogle kan opleve let rødme kort tid efter behandlingen på det behandlede område. Hvis du har cancer, får blodfortyndende medicin eller har hjertekarsygdomme, så kan vi ikke udføre behandlingen.

Kan du behandles med Shockwave terapi?

Mange forskellige typer af lidelser og smerter kan behandles med Shockwave bølgeterapi. Er du i tvivl om det vil afhjælpe dine smerter? Så giv os et kald på telefonnummer 64 40 20 13 eller send os en mail på info@kiropraktorcenterlillebaelt.dk. Du er også velkommen til at udfylde vores kontaktformular, så vender vi tilbage hurtigst muligt. Du kan også allerede nu booke din næste behandling via knappen herunder.

Book tid her