Døjer du med skinnebensbetændelse?
Skinnebensbetændelse er betændelse i muskel og senefæstet på forsiden af underbenet, nærmere bestemt langs indersiden af skinnebenet, men kan også forekomme på ydersiden af skinnebenet. Dette er en meget almindelig belastningslidelse. Tilstanden betegnes skinnebensbetændelse eller knoglehindebetændelse.
Symptomer på skinnebensbetændelse
Det typiske symptom på skinnebensbetændelse er smerter på forsiden eller indersiden af underbenet under og efter belastning som fx ved løb, gang, spring og gymnastik.
I begyndelsen kan man have murrende smerter eller ubehag, ofte efter relativt hårde belastninger. Efterhånden bliver grænsen for, hvor meget belastning man kan tåle mindre og mindre.
Ved længerevarende belastning kan det medføre smerter ved hvile, og smerterne forværres ved minimale belastninger. Smerterne tvinger dig til at nedtrappe eller stoppe helt med træningen, som belaster området på underbenet.
Årsager til man får skinnebensbetændelse
Den specifikke årsag til tilstanden er uklar, men man formoder at skinnebensbetændelse overvejende skyldes overbelastning. Overbelastningen kan komme ved opstart af aktiviteter eller træning som fx løb eller ved vedvarende træning over længere perioder uden fornuftig restitution og hvile mellem træningspas.
Behandling af skinnebensbetændelse hos Kiropraktorcenter Lillebælt
Behandlingen består ofte af flere elementer: Træningsøvelser, manipulation, forskellige former for muskelbehandling herunder shockwave ved indikation, mobilisering samt generelle råd og vejledning.
Det kan være relevant at undersøge funktionen af fødder og knæ, da gener i disse områder kan bidrage til at forværre tilstanden og smerterne.
Book tid til behandling af skinnebensbetændelse online i dag eller ring til os på telefonnummer 64 40 20 13. Du er også velkommen til at udfylde vores kontaktformular eller send os en mail info@kiropraktorcenterlillebaelt.dk.